Peder er også et nyt medlem. Når han bliver introduceret separat hænger det sammen med hans ansøgningsmail som er af så høj kvalitet at den vil blive gengivet i sin fulde ordlyd. Værsågod:
Hej Jakob.
Jeg søger hermed om optagelse i Chelsea Medløber Fanklub Danmark.
Som begrundelse for, at klubben skal optage mig, vil jeg anføre, at der næppe findes større medløbere end jeg i dette kongerige. Jeg har ikke holdt med Chelsea ret længe - faktisk kun siden foråret 2005, hvor det begyndte at se ud til, at de ville vinde det engelske mesterskab. I begyndelsen af sidste sæson holdt jeg med Arsenal FC, da de vandt næsten alle deres kampe i efteråret og så ud til at være et godt bud på titlen. Men efterhånden som de blev indhentet og overhalet af Chelsea FC, skiftede min sympati mere og mere til Chelsea, og da mesterskabet var i hus, jublede jeg inderligt og oprigtigt og følte glæden dybt i mit medløberhjerte.
Jeg holdt selvfølgelig ikke med Chelsea hele foråret - der var en kort overgang, hvor jeg holdt med Liverpool, nemlig da de slog Chealsea i semifinalen i Champions League og dermed kvalificerede sig til finalen. Eller rettere: Det var kun i anden halvleg af kampen, at jeg holdt med Liverpool, den første halvdel af kampen holdt jeg med Milan, og jeg holdt egentlig også med Milan i den forlængede spilletid, da de lå til at vinde. Men da det sidste spark var sparket i straffesparkskonkurrencen, fandt man mig helt naturligt på det vindende hold, uden at nogen undrede sig derover. Og det var som sagt kun et lille medløbs-sidespring, for weekenden derpå var jeg atter tilbage i folden hos Chelsea.
Jeg synes, at det er fedt, når man ligesom bare laver sine egne regler og sætter modstanderne helt ud af spillet på den måde. Mit største ønske er at komme over på Stamford Bridge og trykke Abramovich i hånden, for når man tænker på, hvor mange tvivlsomme ting, som han kunne have brugt sine tvivlsomt anskaffede oliemillioner på, så er det da for fedt, at han bare har købt alle de bedste fodboldspillere i verden og vundet Premier League med sit hold.
Med magtens rolige arrogance i øjnene kan han sidde i logen og tænke om modstanderne på banen: "Ha ha, jeg har bare flere penge end jer. Hvad vil I gøre ved det? Der gælder nogle regler for jer og nogle andre regler for mig - men alligevel er det de samme regler, der gælder, når vi besejrer jer på grønsværen. Hvis een af mine topspillere tager for meget kokain, så han ikke kan spille, så stikken jeg da bare hånden ned i lommen og køber en ny. Hvad vil I gøre ved det, røvhuller? Vi behøver ikke at udvikle nogen talenter, for hvis vi ser et talent, så køber vi ham bare, uanset prisen."
Og det er ikke ironisk ment - jeg mener det vitterligt. I julegave ønsker jeg mig en smart trøje, som der står Chelski på, og jeg glæder mig til at sidde på en cafe og skiftevis lovprise Mourinhos genialitet og snakke om, hvor dårlige modstanderne er.
Jeg er faktisk en ganske konservativ natur. Det skal være de, der vinder lige nu, som skal blive ved med at vinde. I Spanien holder jeg med Barcelona, i Italien holder jeg med Juventus. I Ukraine holder jeg med Dynamo Kiev og i Norge holder jeg med Rosenborg. Jeg kan ikke lide opkomlinge. Jeg kan ikke lide, når det er nogle andre end de sædvanlige, der vinder - medmindre de selvfølglig gør det så længe, at jeg begynder at holde med dem i stedet for. Jeg syntes, at det var fedt, at Herfølge vandt mesterskabet i år 2000, for næsen af Brøndby og FCK, og året efter grinede jeg min røv i laser, da de rykkede ud af Superligaen. De sidste mange år har jeg holdt med Michael Schumacher i Formel 1, selvom jeg sidste sæson begyndte at holde med Ferdinand Alonso - undtaget de løb, hvor det var Raikonnen, der vandt. Jeg synes, at det var fedt, at selvom der selvfølgelig var racerkørere i feltet, der var rigtigt dygtige - som Juan Pablo Montoya - så vandt først Schumacher og siden Alonso alligevel, fordi deres biler var større og bedre (undtagelsen er selvfølgelig de løb, som Montoya vandt).
Jeg er en 100% medløber. I sidste sæson præsterede jeg den ene søndag at stå på Vejle Stadion og råbe:"Vi hader GF og Silkeborg", for søndagen efter at stå sammen med Tore (vicepresi, red.) i Parken og råbe: "FC København, er kun et firmanavn," for nogle dage efter at fryde mig godt og længe over en FCK sejr i pokalturneringen.
Jeg mener således, at jeg er selvskreven til at blive optaget i Chelsea Medløber Fanclub Denmark. Men jeg lover altså kun at være med, så længe Chelsea vinder. I skal ikke blive overraskede, hvis I efter et 0-1 nederlag ser mig sive lige så stille.
Jeg ser frem til at høre fra dig, formand.
Bedste hilsner,
Peder.
Efter denjne mail ser jeg det kun som naturligt at Peder indtræder som æresmedlem.